Skip to main content

Vaner og afhængigheder

For at kunne give slip på noget så dybtliggende som vaner og afhængigheder, er det afgørende at møde dem dér, hvor de bor: i kroppen.

Når vi forstår, hvad afhængigheden kompenserer for, begynder følelsen af tryghed og handlekraft at vokse frem.

Her får du en anderledes tilgang, der bearbejder årsagen til afhængighed.

Sand for Kroppen/Vaner og afhængigheder

Kroppen skal med

Varige forandringer i vaner og afhængigheder kan kun lykkes, når bearbejdningen sker på samme niveau, som de er forankret. Vaner er ikke rationelle og logiske, men kropslige. De er tæt forbundet med fysiske fornemmelser, og da kroppen styres af det autonome nervesystem, er det svært at kontrollere vaner alene med viljens kraft.

Lysten til at passe bedre på sig selv og være der for andre i mange år endnu er sjældent det, der mangler.

Når man ikke lykkes med at skabe varige resultater, skyldes det ofte, at kroppen ikke bliver inddraget på det niveau, hvor vanerne er forankret.

Book en tid til gratis telefonsamtale med Karin

NeuroRelease

NeuroRelease (tidligere Chok Release) er en metode, der blidt arbejder med sansesystemet. Sansesystemet er ikke kun det, du oplever verden igennem, men også det, der sender følelser og fornemmelser op igennem dig, når du mindes noget.

Netop derfor kan nogle oplevelser føles som noget, vi aldrig slipper af med. Men med NeuroRelease er det faktisk muligt.

Hjælp og støtte

Jeg ser vaner og afhængigheder som en krykkestok, der hjælper med at støtte og holde sammen på det hele. Det er følelserne af ikke at kunne klare sig uden, der nærer og fastholder vanen.

Det kan lyde bagvendt, når vi taler om destruktive vaner. Men det er vigtigt at forstå, at dette ikke foregår på et rationelt niveau

Underbevidstheden er en stærk kraft – vores overlevelsessystem – og den giver ikke let slip på noget, den har etableret for at hjælpe dig igennem det svære. Den ser det som en nødvendighed for, at du kan klare dig.

Udvidelse af dit fundament

Jeg elsker tanken om, at vi kan betragte vores vaner og afhængigheder med kærlige øjne. De opstod på et tidspunkt, hvor livet føltes uoverskueligt for dig. De har spillet en vigtig rolle og hjulpet dig igennem til det sted, hvor du er i dag. Du har overlevet – du har klaret det.

At du nu føler lysten til at lære at klare dig uden, er et lysende bevis på, at du ikke længere har brug for dem. Du er i gang med at udvide din tillid til dig selv – til at du kan stå stærkt som den, du er, uden din krykkestok.

Hvorfor virker NeuroRelease

At bearbejde det, der fastholder en vane, er en oplevet erfaring. Det foregår ikke på et rationelt niveau, men minder om den begejstring, du kan føle, når du helt selv har løst en vanskelig matematikopgave. Begejstringen mærkes i kroppen, selvom det var din rationelle hjerne, der fandt løsningen.

Du kan tænke på det sådan: Når det, der oprindeligt udløste din vane eller afhængighed, ikke længere eksisterer i din underbevidsthed, vil du ikke længere blive tilskyndet til at gentage det, du plejer. Du vil være fri til at give slip og leve som dig selv, fuldt og helt.

Jeg tilbyder ikke et fast program, du skal følge under behandlingen. Jeg ved, at når de gamle koblinger i nervesystemet slipper, vil du automatisk handle anderledes – på en måde, der passer til dig.

Har du lyst til at bearbejde dine vaner sammen med mig? Du kan forvente at erstatte bekymring, vildrede og tyngde med begejstring, ro og lethed. Dertil kommer en åbning ind til dig selv, hvor du ser dine afhængigheder i et helt andet lys: med selvkærlighed, selvomsorg og forståelse af, at du gjorde, hvad du bedst kunne, for at hjælpe dig selv i en svær tid.

Behandlingsforløb

Jeg kan ikke skrive her, hvor mange sessioner, du har brug for, da jeg ikke kender dit ståsted og omfanget af problemet. Jeg vil meget gerne tale med dig, inden vi aftaler et forløb. Du kan booke en gratis samtale i min kalender via linket.

Du kan se priser og muligheder for besparelser ved køb af klippekort her.

Book gratis telefonsamtale med Karin
Billede