Hvilken form for træning er det?
Det primære for mig er at levere meningsfuld bevægelsesundervisning. Det er vigtigt for mig, at bidrage til, at deltagerne holder sig i gang og øger deres velbefindende både fysisk og mentalt.
Grundstammen er afspændingspædagogikken, der med forebyggelse i fokus, ser på deltagernes ressourcer fremfor begrænsninger.
Den første del af de 90 minutter er bevægelse til musik. Den næste øvelser på madras og den sidste afspænding i hvile.
Når jeg planlægger dagens program, sørger jeg for, at vi udfordrer hjernen med træning af koordination og balance.
Det handler ikke om, at det skal se korrekt ud, når du laver dine øvelser, for jeg ved, at det først rigtig rykker, når vi mærker kroppen indefra.
Jeg hjælper dig med at bevidstgøre din egen fornemmelse af holdning og vejrtrækning og hvordan det styrkes. Herunder arbejder vi med bindevævet, så det, der i virkeligheden spænder og trækker i forkerte retninger, kan slippe og blive stærkere.
Disse elementer indgår helt naturligt i træningen af styrke, kondition, smidighed og afspænding.
Bindevævs- strækket er blevet en del af min hverdag, fordi det giver en velværefornemmelse i kroppen, når jeg starter dagen med en ” dans”
– Ellen