Men man klarer sig ikke bare, uden at kroppen betaler en pris.
Jeg længtes efter ro – efter bare at kunne være mig selv uden anstrengelse.
Min 30 år lange karriere – i korte træk
Uddannelsen til afspændingspædagog (som i dag hedder Psykomotorisk Terapeut) var mit første skridt mod at blive fri af spændinger og hovedpine – og samtidig blive én, der kunne hjælpe andre med at få det godt.
Jeg lærte teorien om kroppen.
Men vigtigst: Jeg lærte gennem kroppen.
Bevægelse, åndedræt og behandling foldede et helt landskab ud –
kropsbevidsthed.
Den spirende oplevelse af ikke længere at være adskilt fra mig selv, men at være ét. Den fandtes i kroppen.
Med lysten til at vide mere – og arbejde mere præcist med specifikke symptomer – blev kranio sakralterapien mit næste naturlige skridt.
Jeg integrerer de fine manuelle teknikker, så roen, flowet og nærværet fra det afspændingspædagogiske arbejde bevares i behandlingen.
Som årene gik, opstod et behov for at komme endnu dybere.
Det var ikke længere tilfredsstillende kun at vide, at kroppen reagerer på følelser.
Jeg måtte finde en metode, der kunne hjælpe kroppen med at stoppe med at være bange.
Stoppe med at skabe spænding.
NeuroRelease blev svaret.
Metoden skaber broen mellem krop og sind.
Med udgangspunkt i en fysisk eller følelsesmæssig udfordring bevæger vi os ned i det underbevidste – i de lag, der afgør, om vi er trygge eller i forsvar. Og dér forløser vi det.
Billedligt talt bryder vi den mur ned, som man måske har brugt år på at finde en vej udenom.
Jeg tager altid udgangspunkt i ressourcerne.
Vi styrker det, der allerede er stabilt og levende i dig, så nervesystemet mærker, at det er trygt at slippe forsvaret. Først dér giver det mening at løsne det, der holder dig tilbage.
Jeg har dyb respekt for de mure, der er bygget op.
Vi er vant til at blive vurderet udefra og gøre tingene, som vi har set andre gøre dem. Men det er ikke det samme som at følge hjertets vej.
Når vi tør handle indefra –
forbinder vi os ikke bare med os selv,
men med fællesskabet på en langt mere ægte måde.
Målet er ikke et liv uden udfordringer
Men at kunne være i det, der er –
uden at forlade sig selv.
At bevare tilliden til,
at vi er gode nok
og kan klare det, livet bringer.
Jeg arbejder med mennesker, der:
-
har fysiske symptomer, som ikke helt vil slippe
-
føler sig fastlåst i gamle mønstre
-
oplever uro, spænding eller indre pres
-
længes efter en ro, der ikke forsvinder igen
Ikke ved at fikse dem.
Men ved at hjælpe kroppen med at slippe det, den har holdt fast i.
For ro er ikke noget, vi skal skabe.
Den er det, der er tilbage, når det fastlåste slipper.