Roen i dig
Når du tager med færgen over til Samsø, sætter du samtidig det hjemlige på pause.
I løbet af disse 3 dage, sætter vi roen i centrum.
Linda og jeg har forskellige specialer. Vi arbejder begge med kroppen og krop-sindforbindelserne. Kort sagt handler det om at finde “hjem” til sig selv.
Styrk din krop-sindforbindelse
Du slipper for indkøb, madlavning og alt det andet, du plejer at gøre derhjemme. Til gengæld får du tankerne til at stilne af, så du kan “tune” ind på din krop og være tilstede i nuet.
Du får understøttende beskrivelser af, hvordan du kan forstå kroppens og sindets sprog – også når den gør knuder. Og så laver vi selvfølgelig øvelser, der stimulerer den positive feedback fra kroppen.
Vi sætter undervisningen sammen med fokus på nydelsen ved at lave den enkelte øvelse. Du får altså “noget med hjem”, uanset om du til dagligt dyrker yoga/afspænding eller sjældent gør det.
Fødderne i mulden
Vi vil opholde os ude, så meget som vejret tillader. Her kan du åbne op for dine sanser, og få en intens oplevelse af samhørighed med naturen.
Vi laver øvelser – yoga, afspænding, åndedræts- og holdningstræning – som du vil elske, hvis du, som os, kan lide at mærke varmen, afspændingen og roen indfinde sig i krop og sind.
Med roen i centrum er der valgfrihed i programmet.
Vi har lagt forlængede pauser ind, hvor du har mulighed for at nyde naturen i andres eller eget selskab.
Praktisk
AFLYST
Vi har valgt at aflyse det planlagte retreat i september 2020 pga. Covid19. I skrivende stund, vil vi ikke kunne overholde de nuværende retningslinjer om 4 m2 til hver deltager i yogasalen.
Vi sætter ny dato op, så snart det er muligt.
Inspiratoriet, Sildeballe 17, 8305 Samsø
Dato: 4. – 6. september 2020.
Vi mødes i Inspiratoriet fredag kl. 11.
Prisen inkluderer delt dobbeltværelse, eller enkeltværelse med tillæg, fuld forplejning (økologisk-vegetarisk) kaffe/te, frugt, vand og undervisning.
Forsikring og transport er ikke inkluderet. Samkørsel kan koordineres. Vil du have en bil med over, anbefaler vi at bestille plads så snart som muligt til afgangen fra Kalundborg fredag kl. 8:50 og søndag fra Ballen kl 14:05.
Delt dobbeltværelse: 2950 kr.
Enkeltværelse: 3350 kr.
Depositum på 600 kr. betales med det samme. Restbeløbet skal falde den 7/8.
Du kan også ved tilmeldingen vælge at betale det fulde beløb med det samme.
Kontakt Linda for yderlige oplysninger:
livh@naturligro.dk
Tlf.61518663