Jeg kontaktede Karin fordi hun er uddannet Chok Release terapeut. Jeg har traumer i bagagen og ville gerne have ryddet ud i hvad der var tilbage, og jeg har med kærlig hjælp fra Karin fået forløst flere chok der har siddet i kroppen, jeg har endda fået forløst traumer jeg ikke vidste at jeg havde. Jeg er ikke altid lige hurtig til at mærke ind i min krop og Karin giver mig altid tid til at mærke og ro og støtte til at få arbejdet med tingene på min måde, og så ved hun intuitivt, når der er noget vi skal dykke ned i.
Meike Justesen – nysgerrig og senfølgeramt menneske
Kunne du tænke dig at få min feedback på din situation, og finde ud af om min tilgang er noget for dig, er du velkommen til at booke en tid i min kalender til en gratis samtale.
Forstå chok og traumer
Det er vigtigt at forstå, at det er det, at have mistet sig selv, der er traumet. Ikke, hvad der er hændt, men den tilstand, som det efterlader en i.
Der er mange grader af at have mistet sig selv. Vi går alle sammen rundt med dele og afkroge af os, hvor vi ikke har den fulde kontakt med selvet – vores essens. Det afslører sig ved at tvivle på sig selv og egen formåen, skjule sig bag roller og facader og blive dygtig til noget, som man bliver afhængig af at andre værdsætter. Men livet ‘udenfor sig selv’, kommer også med fysiske symptomer, som vi bl.a. kender som muskelspændinger, hovedpine og rygproblemer. Det er også når vi følelsesmæssigt trigges af en fyring, af partnerens uselvstændighed, eller af andres dårlige opførsel, vi skal tænke, at vi er puffet ud af vores center.
Det er meget forskelligt, hvordan vi klarer os med de dele, der har mistet kontakten til selvet; i den alvorlige ende ser vi mennesker, der dulmer smerten med misbrug af alkohol eller stoffer, i den lettere ende ser vi velfungerende mennesker, der udlever deres potentiale og nyder livet.
I essensarbejdet er det velfungerende ikke det samme som at leve op til gængse normer og samfundsidealer, som en succesfuld samfundsborger. Det velfungerende ligger i at leve i overensstemmelse med sin essens. Det mærker vi, når vi med ro i maven går til opgaven eller ringer afbud til moster Karens fødselsdag.
Behandlingen
Med Chok Release metoden indkredser jeg forbindelsen mellem den bevidste opfattelse af ens problematik med kroppens sansesystem. Det, at der opstår en ubehagelig følelse i dig, ved tanken om dit problem, er ikke det samme som at det skal være sådan. Jeg kalder følelsen for ‘energien’ i det, og det er energien, som jeg bearbejder med Chok Release metoden.
Forestil dig, at det er den ubehagelige energi, der står i vejen mellem dig og din tillid til at kunne klare det. Inden bag ved følelsen findes den del af dig, der kan. Ikke så du fra det ene øjeblik til det andet har færdighederne, men så du ved, at du kan lære det, og det føles trygt for dig, fordi du har dig selv med i det.
Mens jeg her skriver generelt om min behandling, sidder du måske og tænker, hvordan jeg skulle kunne hjælpe dig med det, som du er optaget af. Har du lyst til at gøre det konkret for dig, er du velkommen til at booke en gratis samtale med mig.